Forestillinger

DET ARKTISKE TOPMØDE

DET ARKTISKE TOPMØDE
Fem politiske topledere – 24 afgørende timer i verdenshistorien – topmødet er sat. En geopolitisk thriller fra Kim Leine og Teater freezeProductions med hele to Reumertvindende skuespillere.
onsdag den 26. marts 2025 kl. 19.30
Musikteatret

Den amerikanske ambassadør, en russisk oligark, den danske statsminister, den grønlandske selvstyreformand og en ung grønlandsk aktivist støder sammen i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum.


Et gidseldrama tager fart, en russisk præsident dør, den danske statsminister er ved at føde, og Grønlands selvstændighed er nøglen til fred, eller er den? Både absurde og voldsomme scener udspiller sig. De fremmødte har et døgn til at skabe en holdbar løsning i et rum tykt af skjulte agendaer og uforløste traumer.


DET ARKTISKE TOPMØDE er en særdeles aktuel forestilling om en verden ude af balance, sat på spil i et lukket rum med skarpe dialoger, og morsomme og vanvittige optrin og skønne filmsekvenser, tilsat et smukt elektronisk lydunivers.


Prismodtager og forfatter Kim Leine står bag manuskriptet, og på scenen er bl.a. to Reumertvindere Klaus Geisler og Aviana Steinbacher. Bag det hele står instruktør og producent Hanne Trap Friis og Teater freezeProductions


Anmeldelse

5-stjerner

Nuanceret og tankevækkende topmøde... Aviana Steinbacher gør med sikkerhed og nærvær den unge grønlandske aktivist virkningsfuldt slagkraftig. Så der er god grund til at troppe op på verdens koldeste brændpunkt og få sig en gedigen tankemæssig mavepuster 

– Århus Stiftstidende 

Medvirkende

Klaus Geisler, Mette Kolding, Helene Kvint Aviana Steinbacher, Mikhael Belinson 

Dramatiker Kim Leine 

Instruktør Hanne Trap Friis 

Scenograf Signe Krogh 

Lyddesign Hans-Ole Amossen 

Lysdesign Morten Ladefoged 

Videodesign Mikael Lindskov Jacobsen 

Kostumer Marianne Meyer 

Foto Anders Teibel 


Aldersgruppe: Fra 17 år 


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere