Forestillinger

FORTÆLLINGER FRA ALS

FORTÆLLINGER FRA ALS
782 sjæle – ventiler og Jesus i helved. Dansk Turnéteater med en medrivende fortælling i ord og musik, poetisk, grotesk og tankevækkende.
torsdag den 6. marts 2025 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

Et kalejdoskopisk blik på en tid. Ord og musik smelter sammen og bliver til erindringer fra barndommens land. Dengang i 60'erne. På en ø i forandring. Fortællinger om fryd og smerte. Om ventiler og en fabrik på en ø. Om pumpen, der holder øen oppe. Lyden af den blå bil. Slottet, køer og svin. Huset i skoven, og en tysker. Om en engel, der kom forbi. Jesus i Helved på jagt efter Satan. Røvsjælen fra Nordborg. Kviksølv i røven, der spreder sig til hovedet. Æ wanneman, spillelærerinden og mange andre. Og det ku hænde, man kom for sent. For sent til livets ende.


I starten af 60 ́erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland. Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss, en fabrik i eksplosiv vækst. Familien består i øvrigt af en mor med hang til rengøring, hvidvin og ordsprog. En meget livlig dreng på 6 år, og en lille ny på vej. Den lille dreng er nu blevet voksen og er klar til at dele sin historie.


En fortælling om udviklingen på en ø. En ø, der på kort tid gik fra at være et bondesamfund til at huse en af Danmarks største industrivirksomheder, Danfoss. En fortælling om et nyt liv. Og en ny tid. Et Klondike. Gamle samfund forsvandt. Nye opstod. Als blev pludselig en smeltedigel. I en tid, der også uden for Als, var foranderlig.


Det er det blik, der danner afsæt for bogen “Fortællinger fra Als”. Skrevet og illustreret af Ken Denning. Og rammen for forestillingen fremført af skuespiller Victor Marcussen og pianist Pia Hessner. 

Medvirkende

Iscenesættelse Victor Marcussen, Pia Hessner 

Producent Dansk Turnéteater 

Komponist Pia Hessner 

Forfatter Ken Denning 

Instruktør Kim Veisgaard 

Scenograf Gitte Baastrup 

Lysdesigner Anders Kjems 

Foto Ursula Hessner 


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere