Forestillinger

DØDSDANSEN

DØDSDANSEN
Skuespillerparret Pia Jondal og Waage Sandø spiller endnu en gang ægtepar på scenen, her i Strindbergs intense drama, som TEATER 2 og Nørregadeteatret sender på turné.
tirsdag den 12. november 2019 kl. 19.30
Musikteatret

DØDSDANSEN er nok verdensdramatikkens ultimative ægteskabsdrama. Det har uden tvivl været inspirationskilde til senere stykker, som Hvem er bange for Virginia Wolff og Scener fra et ægteskab. 


Siden Strindberg skrev DØDSDANSEN i 1901, har stykket været spillet utallige gange i hele verden og senest for to år siden med stor succes i Stockholm. Strindberg skrev sit drama ud af selvhad, fortvivlelse og raseri mod kvindekønnet, men ikke uden selvironi.


Edgar og Alice bor isoleret ved havet og står overfor at fejre deres sølvbryllup. Ægteskabet er stormomsust, solskin har der ikke været meget af igennem årerne, men masser af uvejr og tordenskyer. Jo mere de kan håne og genere hinanden jo bedre. Edgar er militærmand og Alice skuespillerinde og ingen af dem har haft succes i deres karriere eller held i pengesager. Dialogen imellem dem er båret af seksuel tiltrækning og frastødning, had og selvhad, ondskabsfuldhederne flyver imellem dem, ofte vittigt og med morbid humor. Efter mange års fravær ankommer pludselig Alices fætter Kurt. Alice kan ikke lade være med at indlede en livsfarlig flirt, Kurt bider på og ægteskabsdramaet udvikler sig til et trekantsdrama. En stærk klassiker, en kamp til stregen.


Pia Jondal og Waage Sandø modtog Danmarks Teaterforeningers pris 2018 for den bedste turnéforestilling, INDENFOR MURENE.

Medvirkende

Waage Sandø, Pia Jondal og Ole Lemmeke


Instruktør Vibeke Wrede

Forfatter August Strindberg 

Foto Per Morten Abrahamsen


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere