Forestillinger

KÆRLIG HILSEN H.C. ANDERSEN

KÆRLIG HILSEN H.C. ANDERSEN
Lars Bom fortæller historien om H.C. Andersen, som den aldrig er blevet fortalt før for et teaterpublikum i ny musikdramatisk forestilling fra Scensucht og Teater V.
mandag den 7. oktober 2019 kl. 19.30
Scenen, Musikteatret

H.C. Andersen er på scenen med tre musikere, og den berømte forfatter fortæller sin egen historie på en helt særlig måde. Alle ordene er hans egne – taget fra hidtil ukendte digte og breve, samt dagbøger, romaner, optegnelsesbøger og eventyr. De er en anderledes og ny rejse i hans indre, en intens og dramatisk fortælling, hvor vi går bag masken og bag om den myte, H.C. Andersen var så optaget af at bygge op om sig selv.


Ingen anden forfatter har skrevet så selvbiografisk og blandet liv og digtning så meget sammen som H.C. Andersen. Han trak vejret gennem sin fjerpen, han omsatte alt i sit liv til kunst og omvendt. Men under denne kærlighedsaffære med digtningen og nomadelivet lå ensomheden og længslen efter rødder og ægte kærlighed som et dybt og fundamentalt spor.


I fortællingen indgår 15 stærke nyskrevne sange, hvis tekster er sjældne og ukendte digte af H.C. Andersen. Med deres toner løfter de historien og indgår, som en naturlig del i fortællingen.


KÆRLIG HILSEN H.C. ANDERSEN er en fængslende og rørende historie om kunst, identitet og længsel. Det er også en beretning om en væsentlig kommunikationsform, der er gået tabt – brevskrivningen. Om hvad der sker med vores fælles historie i en digital tidsalder, hvor papiret er tomt og håndskriften glemt.

Medvirkende

Lars Bom, Nicholas Kingo (keyboard og harmonika), Eva Malling (kontrabas), Benita Haastrup (trommer)


Dramatiker og instruktør Lars Bom

Komponister Eva Malling, Lars Bom, Benita Haastrup

Instruktionskonsulent Moqi Simon Trollin

Scenografikonsulent Marianne Nilsson

Foto Rolando Diaz


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere