Hvis dette nyhedsbrev ikke vises korrekt kan det læses online her
 
 

FebruarFrise


Den 18. april sætter vi fokus på teatersæsonen 2016/17 med en præsentation i helt nyt format. Indtil da er der stadig ledige billetter til sæsonens sidste otte teateroplevelser.

Bl.a. understøttet af 300 svar på vores publikumsanalyse i efteråret har vi valgt at præsentere 40 års-jubilæumssæsonen på en ny måde.

SÆSONPRÆSENTATION 2016/17 mandag den 18. april

Vejle Musikteaters foyer og Café Unoden kl. 16.00-18.00

  • Udvalgte producenter og teaterforeningens bestyrelse præsenterer sæsonens forestillinger
  • Smagsprøver på enkelte forestillinger
  • Trailere på Musikteatrets infoskærme
  • Udlevering af nyt sæsonprogram

Folketeatret, Dansk Danseteater og Den Jyske Opera deltager.

Kl. 18.00 siger vi farvel til producenterne, men op til, i pausen og efter BARBEREN I SEVILLA fortsætter sæsonpræsentationen med trailere på infoskærmene, bestyrelsen til rådighed i foyeren og udlevering af sæsonprogram.

SALGSSTART OG UDSENDELSE/UDLEVERING AF SÆSONPROGRAM 16/17

Alle, der har billet til BARBEREN I SEVILLA får sæsonprogrammet med hjem. Hos alle andre, vi har adresse på, vil programmet ligge i postkassen den 19. og 20. april (hvis du kommer til sæsonpræsentationen, må du gerne tage det med hjem – så kan du jo give det sendte til en teaterinteresseret nabo, et familiemedlem eller en ven).

Også hjemmesiden er klar den 18. april, og mandag den 25. april kl. 09.00 gives salget fri – samtidig online og på bestillingssedlerne.

356489_31_vintersolhverv
 

”…moderne, underholdende og begavet komedieaften” (JP)
Gå ikke glip af Helle Fagralid, Kirsten Olesen, Flemming Enevold, Mads Ville og Morten Burian i hvad Berlingske kalder ”det hidtil stærkeste udspil på teaterscenen i denne sæson”!

VINTERSOLHVERV

Det Kongelige Teater

Vejle Musikteater, lørdag den 5. marts kl. 17.00

Se trailer, læs mere og køb billet her

 
356489_32_narg2
 

N.A.R.G.= spektakulær halsbrækkende balanceperformance
I Don*Gnu’s North Arena Rumble Game kæmper 5 mandlige dansere med – og om – balancen på en 5 meter bred, et halv ton tung vippescene.

N.A.R.G.
Vejle Musikteater, onsdag den 9. marts kl. 19.30
Se trailer, læs mere og køb billet her

 
356489_34_Venedig
 

Strauss-operettegæstespil med EN NAT I VENEDIG
Landesbühne Sachsen besøger for første gang Danmark, og Vejle er heldigvis blandt de 5 byer, der kan kaste sig ud i karnevalsforviklingerne sammen med Hertug Urbino, barberen Caramello og hans brud Annina.

EN NAT I VENEDIG
Landesbühne Sachsen
Vejle Musikteater, tirsdag den 15 marts kl. 19.30
Læs mere og køb billet her

 
GertrudeStein
 

”…glimrende ramt af Lane Lind” (GregersDH)
”En guldklump for en moden, kvindelig skuespiller. Og sådan en er Lane Lind. Hun har 50 års skuespillerjubilæum i år, ja, du godeste, det har hun!” Sådan skriver Gregers Dirckinck-Holmfeld i anmeldelsen af Lane Linds præstation i sin eksplosive monolog om den begavede og ambitiøse amerikanske forfatter.

GERTRUDE STEIN
Louise Schouw Teater
Vejle Musikteater, mandag den 21. marts kl. 19.30
Se trailer, læs mere og køb billet her 

 
356489_37_Malaga
 

"Ætsende skarp samlivskomedie rummer både gyset og grinet."

JyllandsPosten giver også 5 stjerner til MALAGA. Den underholdende satire om selvrealiseringsbesatte forældres ansvarsforflygtigelse kan meget vel blive sidste chance for at opleve Aarhus-teatrets spændende dramatik i Vejle, efter at teatret desværre fornylig mistede turnéstøtten.

MALAGA
Teatret Svalegangen
Vejle Musikteater, mandag den 4. april kl. 19.30
Se trailer, læs mere og køb billet her

 

SPAR OP TIL 195 KR. PR. BILLET – 3 TEATEROPLEVELSER FRA 405 KR. I ALT

Læs på hjemmesiden om de sidste tre forårsforestillinger – Folketeatrets VARMESTUEN og JEAN DE FRANCE (få billetter) samt Det Kongelige Teaters BARBEREN I SEVILLA. Nuværende abonnenter kan købe billet til én eller flere forestillinger, nye kan stadig nemt finde de 3 blandt de sidste 8 forestillinger, som giver adgang til C-pristilbuddets medlemspriser fra 135 kr. pr. billet (under 25 år: 75 kr.) – oven i købet for de bedste ledige pladser i teatret. Læs alt om C-pristilbuddet her.

Med venlig hilsen

Vejleegnens Teaterforening


 
Vejleegnens Teaterforening . Vejle Musikteater . Vedelsgade 25 . 7100 Vejle . 7943 2030
kontakt@vejleegnensteaterforening.dk

Frameld nyhedsbrev