Forestillinger

Love Songs

Love Songs
Dansk Danseteater til musik af Caroline Henderson med band
torsdag den 7. februar 2013 kl. 19.30
Musikteatret
Dansk Danseteater havde i sidste sæson stor succes i udlandet og på det Kongelige Teater med forestillingen
Love Songs – et nyt helaftensværk koreograferet af Tim Rushton til Dansk Danseteaters 15 dansere og med jazzdivaen Caroline Henderson og hendes musikere optrådte live på scenen. Turnéversionen spilles dog til båndet musik, og ”Come Rain or Come Shine”, ”To Lay Me Down” og ”My Funny Valentine” er blandt de numre, man kan opleve når Love Songs går over scenen.
Caroline Henderson og Tim Rushton har arbejdet tæt sammen omkring skabelsen af Love Songs. Projektet har været nogle år undervejs og Caroline Henderson har arbejdet intenst med musikken. Forestillingen ledsages af en perlerække af jazzmusikkens store klassikere. ”Musikken til Love Songs er dels sange fra mit eget repertoire, dels nye numre. Det har været en meget spændende og en utrolig positiv proces at få musikken og dansen til at smelte sammen til et udtryk. Fælles for de to kunstarter er, at de begge rummer disciplin og et stort element af improvisation. Den energi der er mellem musikerne og danserne er fyldt med nerve. Det er nogle smukke fortællinger om kærligheden og alle dens facetter” fortæller Caroline Henderson.

Forestillingen er nomineret til Reumert-prisen 2012 i kategorien årets danseforestilling.
Medvirkende

Dansk Danseteaters dansere

Koncept og koreografi: Tim Rushton
Båndet musik med: Caroline Henderson, Nikolaj Hess, Nicolai Munch-Hansen, Jakob Høyer


Forestillingen er støttet af Moderne Dans på Turné


Priskategori 3
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere