Forestillinger

SKATTEØEN

SKATTEØEN
Hvert 5. år inviterer Folketeatret os med til Skatteøen til tonerne af Sebastians udødelige musik. 16 medvirkende er klar med Ostesangen, Hispaniola og Fuld af nattens Stjerner til hele familien.
onsdag den 26. februar 2020 kl. 18.00
torsdag den 27. februar 2020 kl. 18.00
Musikteatret

SKATTEØEN er en del af Folketeatrets nyere historie og efterhånden ligefrem en del af teatrets DNA. Skatteøen havde urpremiere på Folketeatret i 1986 og har siden spillet utallige gange.


 Alle tiders eventyrlige skattejagt spillede for fulde huse i 2010 og 2015, og nu sendes SKATTEØEN igen på turné med et helt nyt cast. Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på det Caribiske hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.


Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen ’Admiral Benbow’, som drives af Jims mor, Mrs. Hawkins – spillet af Szhirley. Da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste finder Jim et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde.


Kaptajn Flints skat skal findes og sammen med doktor Livesay og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib, Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, forklædt som skibskok. Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse. Glæd jer til en hæsblæsende skattejagt og et genhør med sange som Sørøversangen, Hispaniola, Ostesangen, Admiral Benbow og mange flere når Folketeatret tager jer med til Skatteøen.

Medvirkende

Kasper Leisner, Szhirley, Jacob Spang Olsen/Alfred Kann, Christian Mosbæk, Kristian Boland, Morten Lützhøft, Søren Bang Jensen, Ole Boisen, Martin Geertz, Mathias Sprogøe Fletting, Stanley Bakar, Simon Nøiers, Maria Corydon, Rasmus Faartoft, Martin Gæbe samt en elev fra Det Danske Musicalakademi, Fredericia 


Dramatiseret af Preben Harris frit efter Stevensons roman

Musik og sangtekster Sebastian

Instruktion Birgitte Næss-Schmidt

Scenografi Terry Parsons Stagefight David Owe

Kapelmester/arrangør Jacob Lindbirk

Foto Gudmund Thai


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere