Forestillinger

ADRESSATEN UBEKENDT

ADRESSATEN UBEKENDT
Det Kongelige Teater med to af dansk teaters største stjerner, Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen, i ildevarslende klassiker fra 30´ernes Tyskland, der trækker tråde til Danmark på samme tid og til vores tid.
torsdag den 26. september 2019 kl. 19.30
Musikteatret

ADRESSATEN UBEKENDT er en smuk og tragisk fortælling om venskab, om nazismens fremmarch i Tyskland og om to mennesker, der mister fodfæstet i den nye verdensorden. Det er en advarsel til samtiden mod nazistisk inficering og til eftertiden, om de små skridt, der fører til menneskelig tragedie og katastrofe.


Romanen udkom i 1938, men taler stadig til os i dag. I 1932 starter en brevveksling mellem de to tyske venner Max og Martin, som sammen ejer et kunstgalleri i San Fransisco. De må skilles, da Martins kone vil hjem til Tyskland. Igennem halvandet år udveksler de breve over Atlanten. Langsomt begynder Martin i Tyskland at melde sig under Førerens faner, og brevvekslingen tager en meget ubehagelig drejning. Max, som er blevet i USA, er nemlig jøde.


Eftertanke – samtale i salen

Denne fortælling er evigt aktuel, og i anden akt har historikerne Bo Lidegaard og Christoffer Emil Bruun åbnet op for publikums refleksion med eftertanker og samtale i salen, som bliver modereret af Christoffer Emil Bruun. Hvordan stod Danmark over for den totalitære trussel de år, og hvordan ser vi på de aktuelle trusler mod det demokrati, vi ikke længere kan tage for givet? Heller ikke i Europa. Kathrine Kressmann Taylor giver ikke svarene, men hendes roman er en medrivende påmindelse om, at vi hver især har et ansvar for at finde dem.

Medvirkende

Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen


Iscenesættelse Thomas Bendixen

Scenografi Jonas Fly

Oversættelse Per Vadmand

Videodesign Jakob Thorbek

Foto Camilla Winther


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere