Forestillinger

I FAMILIEN

I FAMILIEN
Et oprør ulmer i Svalegangens overgearede generationskomedie, og langsomt krakelerer julefreden
onsdag den 25. april 2018 kl. 19.30
Musikteatret

I FAMILIEN er en overgearet generationskomedie, der slår klinger mellem kommanderende og kontrolliderlige forældre, irriterende svigerbørn og bedsteforældre, som drømmer om ro, langrendsferier og julesang på et asylcenter.


Julen har englelyd, men for det ældre ægtepar Poul og Jette er højtiden præget af mislyd. Deres ønskejul er længder fra den socialbevidste datter, som ønsker en gavefri jul, og karrieresønnens familie, der har en meterlang ønskeseddel med hvidriflet Royal Copenhagen, Transformers og dyre kuvertlagner. Udspændt mellem de to børns interesser og ikke mindst de elskede børnebørn gør Poul og Jette deres bedste for at bevare overblikket og julefreden. Men hvor længe kan de holde fast?


Familien er måske det vigtigste vi har, men idyllen kan let slås ud af kurs. Vi tror, vi er ens, men i dagens hyperaccelererende samfund lever vi mere og mere forskelligt. I FAMILIEN portrætterer en forpustet projekt- og karrieregeneration og forældrene, det grå guld, med masser af friværdi og fritid. Poul og Jette vil gå langt for deres families ønsker, men det er som om generationskløfterne bliver dybere og dybere.

Medvirkende

Scenografi Ole Jakobsen, Bodil Lassen, Martin Geertz, Kirstine Hedrup, Kaja Kamuk og Daniel Bevensee

Tekst Anna Panduro
Instruktion Per Smedegaard
Scenografi Siggi Oli Palmason
Lyd Anton Bast
Lys Steffen Ilfeldt
Foto Montgomery/Creative ZOO 

Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere