Forestillinger

BRUS & BOBLER

BRUS & BOBLER
Festlig scenisk operakoncert med Den Jyske Operas Kor. NYHED: Den Jyske Opera inviterer DIG til at synge med i Publikumskoret samme eftermiddag kl. 15.45-17.00
søndag den 22. april 2018 kl. 19.30
Musikteatret

NYHED: Den Jyske Operas Publikumskor
– alle kan synge opera

Vejle Musikteater, Jacob Gade Salen
Søndag den 22. april kl. 15.45-17.00
Korinstruktør: Operasanger og sangpædagog Susanne Vinther


Deltagelse i publikumskoret er gratis – og der er stadig nogle få ledige billetter til særpris til forestillingen BRUS & BOBLER søndag aften!

Vi præciserer, at Den Jyske Operas kor IKKE medvirker i publikumskoret søndag eftermiddag.

Den Jyske Opera inviterer DIG til at synge med i Publikumskoret.
I Publikumskoret kan du nyde at få støvet din egen sangstemme af, dyrke samklangen og synge med på skønne operatoner fra Den Jyske Operas repertoire i sæson 18-19. Publikumskoret er for alle, der har lyst til at synge, uanset om du har prøvet det før, men skriv i din tilmelding, om du er rutineret eller nybegynder, så vi kan tilrettelægge repertoiret bedst muligt.
Susanne Vinther, som en del af jer kender fra operaintroduktionerne, varmer os godt op, og du behøver ikke kunne læse noder for at være med.

Tilmelding
Tilmeld dig på kontakt@vejleegnensteaterforening.dk – sidste frist søndag kl. 12.00.
Hvis du ikke hører fra os, kan du regne med, at du er tilmeldt.


60 ekstra pladser sat i salg
Som sagt er det ikke et krav, at du har eller køber billet til BRUS & BOBLER samme aften kl. 19.30. Af de oprindelig 650 pladser var der kun ca. 10 ledige, men på grund af korarrangementet har vi fået lov til at åbne 60 ekstra pladser på 1. balkon. Disse er netop sat i salg 100-150 kr. under normalprisen. 245 kr. i løssalg, 185 kr. for abonnenter og 125 kr. for unge under 25 år. Klik på køb billet-linket og vælg de gule pladser på 1. balkon.


BRUS & BOBLER er en fejring af de bedste og allermest kendte operakor sat i en dramatisk sammenhæng med klaver-
akkompagnement. Glæd jer til at høre ’Fangekoret’ fra Nabucco, ’Brudekoret’ fra Lohengrin, ’Gæsternes Indtog’ fra Tannhäuser, ’Påskekoret’ fra Cavalleria Rusticana, uddrag fra Carmen og meget andet.


Den Jyske Operas Kor består af 24 sangere. Koret medvirker i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret samarbejder herudover bl.a. med landets orkestre – heriblandt landsdelsorkestrene – og andre ensembler om filharmoniske koncerter, både alene og sammen med dygtige amatørkor. Den Jyske Operas Kor indgår i mange forskellige sammenhænge og events på den kulturelle scene i og uden for Aarhus. Sangerne i koret optræder desuden som solister, bl.a. i Den Jyske Operas børne- og ungdomsforestillinger og som formidlere af opera for både voksne og børn.


Koncerten akkompagneres af Den Jyske Operas dygtige pianist, Peter Pade, ved flyglet.

Medvirkende

Den Jyske Operas kor

Foto Cécile Smetana Baudier


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere