Forestillinger

KLASSEBILLEDET - en musikalsk forestilling med Mikkel Schrøder

KLASSEBILLEDET - en musikalsk forestilling med Mikkel Schrøder
Vi husker det alle sammen: Klassebilledet! Med nærvær og humor er der lagt op til en intim og stærkt underholdende forestilling fra Vendsyssel Teater og Mikkel Schrøder
torsdag den 15. marts 2018 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

Minderne, glæderne, bekymringerne og en helt ny verden, der blev opdaget. Men hvor blev alle vennerne af? Hvad havde livet til dem? Mikkel Schrøder fører os tilbage til de unge uskyldige år, hvor bajere var noget man drak fra en pose i en hæk, fest var noget der sluttede med opkast kl. 21, og forelskelser ramte lige så ofte, som der var afsnit af Dallas og Dollars. Enhver klasse rummer et bredt udsnit af typer, skæbner og karakterer, og Mikkel Schrøders musikalske forestilling KLASSEBILLEDET, er én stor og stærkt underholdende karikaturtegning af alle disse skæbner.


Han taler om dem, han synger om dem, og han har dem med på scenen, hvor han tegner helt fantastiske humoristiske og kærlige portrætter. F.eks af Nina, der var 5 år foran de andre piger og havde en kæreste på 25. Rikke, der holdt fast i at lege hest, til hun var 19. Mogens, der egentlig ville ind i Jægerkorpset, men endte i Hjemmeværnet. Dennis, der den dag i dag skriver kontaktannoncer fra fængselscellen. Kamma, der endte i et fåreskind på Island, og Allan, der må strikke for ikke at slå ihjel.


Med sjove tekster og ørehængende sange præsenterer Mikkel Schrøder sin helt egen showform, og hans skæve og underfundige tekstunivers, der leder tankerne hen på en blanding af Det Brune Punktum og Niels Hausgaard, er efter publikums mening noget ganske nyt og forfriskende. Det er i hvert fald sjovt, til tider poetisk, yderst charmerende og med hjertet på rette sted. Selv kalder han forestillingen, hvor han veksler mellem musik og tale, for ”underholdning, man både må grine og græde til”.

Medvirkende

Mikkel Schrøder og to musikere

Instruktion Peter Schrøder

Co-writers Vase og Fuglsang

Foto Lars E


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere