Forestillinger

FRØKEN NITOUCHE

FRØKEN NITOUCHE
Lone Hertz er tilbage – nu som priorinde i Folketeatrets komiske syngespil. Pelle Emil Hebsgaard er Celestin. Festligt og underholdende genhør med bl.a. Trommevisen og Grenadervisen
torsdag den 13. oktober 2016 kl. 19.30
Musikteatret

”For Celestin er Floridor. Og Floridor er Celestin!” Således begynder Meilhac og Millauds forrygende forvekslingsfarce FRØKEN NITOUCHE – udødeliggjort på film i 1963 med Lone Hertz og Dirch Passer i hovedrollerne. Stykket er en charmerende fortælling fra 1880‘ernes Frankrig, hvis temaer om dyd og lyst, tradition og frigørelse, har gjort det evigt aktuelt. Rollerne er ligeså arketypiske, som de er morsomme: Den frejdige Nitouche, den koleriske major, teaterdivaen Corinna og selvfølgelig den altid charmerende Celestin… og Floridor!


★★★★★
”…en overrumplende, underholdende, forfriskende og vital opdatering”
JyllandsPosten

”Et rørende gensyn? Ja mere end det.”
GregersDH (læs hele anmeldelsen her) http://bit.ly/2dWQFcR


★★★★ 
”…en kæk, revy-opdateret udgave skal nok blive modtaget med kyshånd.”
Frederiksborg Amts Avis

”…tager genren på ordet og giver syngespillet et tryk med gaspedalen”
Berlingske

”…skuespilkræfter, der sprudler af spilleglæde.” 
Danske Seniorer


Denne elskede fortælling tager Folketeatret nu op med Karin Nordly-Holst og Pelle Emil Hebsgaard i rollerne som Nitouche og Celestin, som begge drages af teatrets flamboyante verden, der står i skarp kontrast til klosterlivets tryghed. Lone Hertz spiller klostrets dydige overhoved, priorinden, – 53 år efter sit store gennembrud.


FRØKEN NITOUCHE er i Folketeatrets stjernebesatte 2016-udgave gendigtet og bearbejdet af Vase & Fuglsang – to af landets førende komedie- og revyforfattere, der også stod bag Folketeatrets opdaterede turneversion af Sommer i Tyrol. Der lægges op til en farverig teaterfest, der, som den lille frk. Nitouche selv, altid har haft evnen til at gå lige i hjertet på sit publikum.


Musikken er præindspillet orkestermusik på bånd akkompagneret af Jens Krøyer på klaver fra scenen.

Medvirkende

Lone Hertz, Pelle Emil Hebsgaard, Asger Reher, Trine Gadeberg, Johannes Nymark, Kristian Boland, Karin Nordly-Holst og Christina Thomsen

Instruktion Kasper Wilton

Scenografi Søren Glad

Koreografi Jeanette Binderup-Schultz 

Foto Gudmund Thai


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere