Forestillinger

N.A.R.G.

N.A.R.G.
På en spektakulær, rund vippescene nydefinerer Don*Gnu’s fem dansere selve begrebet dans i en halsbrækkende udfordring af balance og fællesskab
onsdag den 9. marts 2016 kl. 19.30
Musikteatret
Don*Gnu skaber dette rum i deres nye forestilling North Arena Rumble Game, hvor 5 mænd kæmper med – og om balancen, på den fem meter brede og et halvt ton tunge vippescene.


De har skabt et univers, der kræver nye regler, nye overvejelser og genforhandling af mening og fælles forståelse. Scenens konstruktion og konstante bevægelse tvinger dem til at være lyttende og nærværende i deres afsøgning af en ny samfundsorden.


Forestillingens dramatik tager hårdt fat i spændingen mellem den moderne kliché om mandighed som infantilt klovneri og den traditionelle maskuline kliché om den hårde helt; den ryster posen og skaber en dramatik som på en gang bevæger sig med humor og nærhed, men også alvor og dybe sår, hvor spørgsmålstegn omkring mandens komplekse natur bliver tydeligere og tydeligere, men samtidig større og større.


Balancen og fællesskabet bliver udfordret i denne halsbrækkende Don*Gnuforestilling. Udover at understrege uligevægten mellem mennesker i samfundet, skabes der i denne helt nye produktion, et nyt visuelt udtryk; den et halvt ton tunge drejescene medbringer en unik, allestedsnærværende og visceral følelse af fare, magt og afmagt. Den sætter et markant præg på dansernes spil og giver dem unikke muligheder for udfoldelse og manipulation af kroppen og scenen.


Medvirkende
Simon Beyer Pedersen, Petras Lisauskas, César Garcia og Ann Kathrin Granhus/Noora Hannula


Instruktion/Koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen og Cristoffer Brekne

Senografi Siggi Palmason



Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
Vejleegnens Teaterforening
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere